Hormonsygeplejersken
Helle Læssøe
- Sygeplejerske med 35 års erfaring
- Hormonekspert med speciale i peri- og menopause
- Tilbyder også forløb for mænd
- Underviser virksomheder og støtter HR
Hormonsygeplejerskens 4-mdrs forløb-
færre gener og mere overskud.
Tæt faglig sparring gennem alle 4 måneder.
Hormontest, personlige planer, 1:1-konsultationer, mailsupport og digital læring.
- Mulighed for at betale over hele perioden
Personligt forløb med hormontest, konkrete planer og samtaler, der hjælper dig mod dit mål!
Forløbet er for dig, der kæmper med 2-4 symptomer, som dræner din energi og livskvalitet. Det kan være dårlig søvn, ledsmerter, hovedpine, tørre slimhinder, lav stresstolerance eller humørsvingninger.
Jeg lægger planen og guider dig mod færre gener og mere overskud i hverdagen.
Sådan foregår dit personlige hormonforløb
Du får et individuelt tilrettelagt forløb, hvor vi tager udgangspunkt i dine symptomer, din sundhed og din hormonelle situation. Jeg guider dig gennem hele forløbet, så du ved, hvad du skal gøre, hvorfor du gør det, og hvordan vi kommer videre.
1. Vi starter med at undersøge dit hormonspejl
Du modtager en hormontest, som du tager derhjemme og sender til analyse.
Du udfylder også et grundigt oplysningsskema, som giver mig indsigt i dine symptomer, din sundhed og de udfordringer, du oplever. Jeg ser ikke kun på dine hormoner, men på sammenhængen mellem dine symptomer, din hormonelle situation og dit generelle helbred.
2. Du får din personlige plan
Når dit testsvar foreligger, gennemgår vi det sammen med dine øvrige oplysninger.
På den baggrund får du en konkret plan med anbefalinger, der tager udgangspunkt i din samlede situation. Jeg forklarer dig, hvorfor jeg anbefaler det ene frem for det andet, og guider dig i, hvordan du griber det an i praksis.
Du skal altså ikke selv forsøge at finde hoved og hale i det hele.
3. Du får personlig rådgivning og opfølgning
Du står ikke alene med din plan. Vi følger din udvikling og justerer løbende, når der er behov for det. Det er nemlig ikke sikkert, at det, vi starter med, er det, du har brug for gennem hele forløbet.
Vi holder personlige telefonmøder efter behov, og du kan stille spørgsmål via mail undervejs. Telefonmøderne aftales individuelt og afholdes mellem kl. 10 og 12.
4. Du lærer at forstå din krop og dine hormoner
Jeg vil ikke bare fortælle dig, hvad du skal gøre. Jeg vil også lære dig, hvorfor det er relevant. Derfor får du adgang til min digitale læringsplatform med lydfiler, som du kan lytte til via en app, når det passer dig.
Her får du viden om dine hormoner, din krop og de sammenhænge, der har betydning for dine symptomer og din sundhed.
Lydfilerne med viden og læring er en vigtig del af forløbet, og jeg forventer, at du bruger dem. De giver dig den nødvendige forståelse for at kunne arbejde aktivt med din plan og få mest muligt ud af vores samarbejde.
Målet er, at du også efter forløbet er bedre rustet til at tage hånd om din hormonelle sundhed.
5. Vi tilpasser forløbet undervejs
Ingen kvinder er ens, og derfor følger vi heller ikke en fast skabelon. Vi planlægger og justerer løbende ud fra dine behov, dine tilbagemeldinger og din udvikling.
Du får altså ikke bare en hormontest og en plan. Du får min faglige vurdering, konkrete anbefalinger og personlig vejledning gennem hele forløbet.
Praktisk information – sådan kommer du i gang
Når du har tilmeldt dig og betalt:
Du modtager en mail med relevante dokumenter, herunder vejledning til din hormontest og et oplysningsskema. Materialet skal downloades inden for 2 dage.
Din hormontest afsendes med DAO inden for 1-3 dage og kan afhentes i en pakkeshop nær dig.
Du tager hormontesten efter vejledningen og sender den til analyse.
Du udfylder oplysningsskemaet og sender det retur til mig i Word-format.
Når testsvar foreligger, aftaler vi vores første gennemgang, hvor du får din personlige plan.
Under forløbet:
Vi aftaler telefonmøder løbende efter behov, primært mellem kl. 10 og 12.
Du kan stille spørgsmål via mail og ved vores planlagte møder.
Du har adgang til lydfilerne på min digitale læringsplatform.
Vi tilpasser planen og rækkefølgen i forløbet, når det er relevant.
Har du tidligere fået foretaget en hormontest hos mig?
Så tager vi udgangspunkt i din tidligere test og gemmer den hormontest, der indgår i forløbet, til afslutningen.
NB! Når du arbejder med din hormonbalance, kan der på den lange bane være brug for at justere. Derfor skal du være forberedt på, at du efter forløbet evt. får brug for at tilkøbe opfølgende konsultationer efter de 4 måneder.